Her kan du se, hvad magasinet vil, hvilke emner det dækker, og hvordan vi vælger, hvad der bliver til en artikel. Vi er et lille hold med baggrund i undervisning og formidling.
wisdomlo er et uafhængigt dansk magasin om mediekendskab og kritisk læsning. Vi mener, at det at vurdere information er et håndværk, man kan lære, og at det hjælper, når nogen forklarer det i et venligt og klart sprog.
Vi skriver til nysgerrige læsere, elever, studerende og undervisere. Nogle kommer med et konkret spørgsmål om en kilde, andre vil bare forstå medierne lidt bedre. Alle skal kunne finde en tekst, der møder dem, hvor de er. Derfor blander vi korte, praktiske guides med længere stykker, hvor der er plads til at tænke højt og sætte tingene i sammenhæng.
Magasinet er ikke en officiel faktatjekker og udgiver ikke domme over, hvad der er sandt eller falsk. Vi forklarer, hvordan du kan undersøge sagen selv, og viser vores egne overvejelser åbent. Hvis vi tager fejl, vil vi hellere rette det end skjule det. Du skal kunne se, hvad en tekst bygger på, og selv beslutte, hvor meget vægt den skal have.
Holdet har erfaring fra formidling og undervisning i læsning, og det kan mærkes i tonen. Chefredaktør Maria Lindholm planlægger temaerne, Jonas Pedersen redigerer guides og kildeartikler, Sofie Kragh skriver essays, og Anders Mølgaard samler perspektiver fra gæsteskribenter. Vi retter hinandens tekster, indtil de er til at forstå.
Magasinet er nyt og begyndte at udkomme for få uger siden. Vi er stadig ved at finde ud af, hvad læserne efterspørger, og lytter gerne til forslag og spørgsmål via kontaktsiden. Planen er enkel: en ny tekst næsten hver dag, med fokus på emner, der stadig er nyttige om flere år, og et sprog, der aldrig forudsætter, at du ved det hele i forvejen.
Hver tekst i magasinet hører hjemme i en afdeling. Opdelingen er et værktøj til dig som læser, så du hurtigt kan finde enten en vejledning, en forklaring, en refleksion eller en ny vinkel.
Guides tager dig gennem en opgave i små trin, for eksempel hvordan du undersøger, hvor et opslag stammer fra, eller hvordan du læser en statistik uden at blive snydt af udsnittet. Kildeartiklerne går et lag dybere og forklarer, hvad der gør en kilde pålidelig, hvordan du sammenligner to beretninger om det samme, og hvornår en kilde simpelthen ikke er nok. Begge dele er skrevet, så du kan bruge dem med det samme.
Mediekendskab er grundstoffet: hvordan medier er bygget op, hvordan en historie bliver til, og hvorfor to overskrifter kan fortælle det samme meget forskelligt. Essays er magasinets langsommere tekster. Her tager vi os tid til at undre os over læsning, viden og den måde, vi forstår verden på. Et essay giver sjældent et facit, men gerne et bedre spørgsmål end det, du kom med.
Her får andre stemmer ordet. Gæsteskribenter viser, hvordan et emne kan se anderledes ud fra deres sted, deres fag eller deres erfaring. Bidragene er personlige og kan være uenige med redaktionen, og det er meningen. Perspektiver minder om, at en tekst altid er skrevet af nogen, med et blik og en baggrund, og at du får mere ud af at læse flere af dem.
Ikke alt bliver til en artikel. Vi vælger ud fra, om emnet hjælper dig med at læse bedre, og om vi kan skrive om det på en måde, der holder. Her er de spørgsmål, vi stiller os selv.
Først spørger vi, om emnet er nyttigt i længere tid. Vi skriver ikke om dagens nyheder eller om en hændelse, der er glemt om en uge. Vi vil hellere forklare, hvordan man læser en graf, en citeret ekspert eller en overskrift, fordi den viden kan bruges igen og igen. Det betyder, at du kan finde en gammel artikel og stadig få gavn af den.
Dernæst spørger vi, om vi kan forklare det enkelt uden at gøre det fladt. Et emne kan være vigtigt og alligevel dårligt egnet til magasinet, hvis vi ikke kan skrive om det, så en nysgerrig elev forstår det. Vi arbejder med eksempler fra hverdagen og vender tilbage til teksten, indtil sproget er klart, og tankegangen kan følges trin for trin.
Vi vurderer også, hvilken afdeling teksten passer i, og om den tilføjer noget nyt. Hvis vi allerede har en god guide om emnet, laver vi hellere et essay eller et perspektiv, der viser en anden side. Målet er, at magasinet hænger sammen som en samling, hvor teksterne støtter hinanden uden at gentage sig selv.
Illustrationerne er billeder, der støtter stemningen i en tekst. De er ikke dokumentation, og de skal ikke læses som beviser for noget. Det, der gælder som belæg, står i selve teksten, hvor vi forklarer, hvad vi bygger på. Skelnen mellem billede og belæg er en del af det, magasinet gerne vil lære dig at holde øje med.
Til sidst spørger vi, om vi selv kan stå inde for måden, vi har skrevet det på. Vi gennemgår hinandens tekster, rydder uklare formuleringer og skriver åbent, hvad der er vores egen vurdering. Hvis du mener, at noget kan siges bedre eller er forkert, er du meget velkommen til at skrive til redaktionen.
Kritisk læsning er ikke mistro til alt. Det er evnen til at spørge, hvad en tekst bygger på, og at have lyst til at finde ud af det.
Maria Lindholm, chefredaktør
wisdomlo er et uafhængigt dansk magasin om mediekendskab og kritisk læsning. Vi skriver om kilder, belæg og fortolkning, så du kan læse information med åbne øjne.